Saltø slotsbygning ca. 2004 - set fra avlsgården
Indledning:
Når jeg har valgt at lave en side om Saltøs ejerforhold, så er det ingenlunde fordi jeg er fascineret af den prompt, pragt, rigdom, grever og baroner, som er en integreret del af Saltø's historie - så langt fra, og da slet ikke nu efter, at jeg har sat mig ind i, hvorledes ikke alene ejerne af Saltø, men godsejere i dette land i almindelighed, har erhvervet de store landområder, de er kommet i besiddelse af
Nej, mere og især fordi Saltø Gods på det nærmeste har været en vigtig del af min barndom og fordi Saltø er en uadskillelig del af min barndoms landsby, Karrebæk.
Personlig oplevelse
Saltø Gods lå trods alt kun 3 km. fra mit barndomshjem i Karrebæk - 2 km ud over Faverholt og så lige 1 km mere, og så var jeg fremme ved Saltø's marker - ud til selve herregårdsbygningerne var der så lige endnu 1 km.
Hvem som knægt i '50erne ville ikke blive fascineret, når man så alle de store maskiner, der trumlede hen over markerne - om sommeren mejtærskere så høje som huse og om efteråret traktorer, hvis hjul var højere end en voksen mand.
Jeg husker især en åben lade, der lå halvejs mellem Skælskørlandevejen og herregården, hvor man stakkede halmballerne fra mejtærskerne - den var lige så stor som hangaren til en jumbojet.
Herregårdsbygningerne med en kostald, hvor køerne stod i rækker så lange som en fodboldbane - og tyrerne, de var lige så store som elefanter - jo, det var alt sammen større end det vi knægte var vant til, når vi jagtede kvier i den lokale søeng bag ved møllen og kirken.
Dengang i '50erne var Saltø er stor arbejdsplads med formentlig 30-40 ansatte, hvoraf en del boede på den anden side af Saltøvejen i Saltø Huse - en bebyggelse, som primært var opført til fodermestre m.fl. - af os kaldet fodermesterboligerne. Det var mit indtryk, at man her boede under trange kår, ikke mindst når man tænker på, hvor mange børn de havde. Nogle af dem gik jeg jo i skole sammen med. Det skal siges, at det ikke just var den store fornøjelse - for det første, så var de dumme som snot og for det andet, så lugtede de af kolort, så de ikke var til at være i nærheden af.
Efter vi var gået ud af skolen, skulle det imidlertid vise sig, at der trods alt alligevel var et par tøser blandt de her fodermesterunger, der var værd at få fat i ørerne på - så de har sikkert ikke lugtet af kolort alle sammen.
Når jeg nu her næsten 60 år senere sidder og kigger i bakspejlet og anskuer forholdene for de mennesker, der boede i de her fodermesterboliger, så må jeg nok erkende, at de menneskers og især børnenes tilværelse ikke har været nogen dans på roser. Ikke fordi jeg tror de har været fattigere end andre arbejdere på egnen, men mere det forhold, at forældrene havde en daglig arbejdsdag på tæt på 10 timer, og hvor meget plads var der så til børnene - det var måske derfor, at Svend åge havde lidt svært ved at følge med i skolen.
Klapjagt på Saltø
En særlig begivenhed omkring Saltø var, når bestyreren af den lokale telefoncentral, Thomsen kaldte landsbyens raske drenge til samling, fordi der skulle findes klappere til klapjagt på Saltø.
I begyndelsen var det alt, hvad der kunne krybe og gå blandt landsbyens drenge mellem 12 og 15 år, der var med, men efterhånden blev fårene skilt fra bukkene - man kunne naturligvis ikke have nogen med som blev bange og tudede - næ'h, det skulle være rigtige drenge !
Skytterne var alle grever og baroner fra ind og udland som oftest temmelig en del fra Tyskland - og nogle biler de kom kørende i - den ene store Mercedes efter den anden. Når man havde været med et par gange på sådan klapjagt, enten på Saltø eller på Holsteinsborg, begyndte man at kende de store kanoner. Når der var klapjagt på Saltø blev frokosten som oftest indtaget i skovriderboligen til Rappenborg Skoven - ja, nu var det ikke just frokost for klapperne, men for skytterne. Vi klappere fik serveret hver en halv vienerstang og en sodavand, så blodsukkeret kunne komme i vejret til sidste halvdel af jagten.
Når det hele så var forbi, og fortjenesten på de 5 kr. var blevet uddelt, så havde vi drenge mulighed for at besigtige udbyttet. Så vidt jeg husker var der som oftest et par dyr, der var blevet nedlagt - omkring 100 fasaner, 50 harer, nogle få ænder og et par snæpper.
Saltø's Ejerhistorie
Når der, i beskrivelsen af Saltø's ejethistorie, indgår sentenser af Danmarkshistorien, så skal det tjene det formål bedre at give et helhedsindtryk af den aktuelle tid, idet der i visse perioder er en direkte sammenhæng mellem den landspolitiske situation og Saltø's ejerskab.

I kong Valdemar Sejrs(1202-1241) Jordebog (Liber Census Daniæ 1231) forekommer Karrebæk (Karæbæc) med sit tilliggende Saltø (Soltæ el. Solte) i Karrebæk Sogn som Krongods.
Saltø har helt tilbage til den tidlige højmiddelalderen været en befæstet borg og kaldtes senere Soltæ Slot. Nogen tid efter er gården, Solte opstået - formentlig med navn efter den nærliggende Saltø By i Vallensved Sogn.
???? - 1298
Konge i ejerperioden:
Kong Erik Menved (1274-1319) Regentperiode: 22.11.1286 - 13.11.1319
Peder Nielsen Hoseøl (†1298)
Peder Nielsen med tilnavnet 'Hoseøl' var Erik Klippings drost 1279-83. Straks efter mordet på kong, Erik Glipping 1286 i Finnerup Lade tiltrådte Peder Hoseøl igen embedet som kongens drost.
1293 pantsatte kongen Krongodset Karrebæk indbefattet: Karrebæk (Karæbæc), Karrebækstorp (Gumpetorp), Saltø (Solte), Hyllinge (Agetorp) til Peder Hoseøl.
Selvom datidens panteret alene var et spørgsmål om retten til at opkræve skatter og afgifter, kan det ingenlunde udelukkes, at Peder Hoseøl allerede på dette tidspunkt var igang med udbygning af forsvarsstillingerne omkring Saltø Slot. Således som fremgår af historiske efterretninger, opførelse af 4-kantet tårn og opdæmning af Saltø å, så denne løb rundt om borgbygningen og derved dannede en voldgrav.
Idet der ikke forefindes detaljerede oplysninger om, hvordan der blev skiftet efter Peder Hoseøl, om dele af hans pant måtte være blevet indfriet eller overdraget før og efter hans død, må det antages, ikke mindst på baggrund af det videre historiske forløb, at visse eller måske endog alle de arealer, som Peder Hoseøl havde i pant, efter hans død tilbageførtes til Krongodset.
1298 - 1330
Konge i ejerperioden:
Kong Erik Menved (1274-1319) Regentperiode: 22.11.1286 - 13.11.1319
Kong Christoffer II (1276-1332) 1. regentperiode: 25.01.1320 - 02.06.1326
Kong Valdemar III (1314-1364) Regentperiode: 07.06.1326 - 1330
Saltø's ejer ukendt
Det er imidlertid sandsynligt, at de landområder, som Peder Hoseøl var panthaver af ved hans død, vendte tilbage til Krongodset.
1330 - 1351
Konge i ejerperioden:
Kong Christoffer II (1276-1332) 2. regentperiode: 1330 - 02.08.1332
Den kongeløse tid (1332-1340) Regentperiode: 02.08.1332 - 23.06.1340
Kong Valdemar Atterdag (1320-1375) Regentperiode: 23.06.1340 - 24.10.1375
Jacob Fleb (†1351)
Historisk forskning synes at godtgøre, at den fynske landsdommer, Jacob Fleb skulle have været Saltø's første registrerede ejer i perioden 1330-1350. Det vides ikke med nogen særlig sikkerhed, hvad ejerskabet omfattede - om det var Saltø Slot alene, eller om ejerskabet ligeledes indbefattede visse landområder.
Da Danmark som helhed to år senere var pantsat til De holstenske Grever, kan landområderne omkring Saltø og Karrebæk på det tidspunkt, hvor Jacob Fleb købte, allerede have været pantsatte og dermed overkommelige at erhverve.
Efter Jacob Fleb's død videreførte hans børn ejerskabet i yderligere et år.
1351 - 1353
Konge i ejerperioden:
Kong Valdemar Atterdag (1320-1375) Regentperiode: 23.06.1340 - 24.10.1375
Nicolaus af Jura (†1353)
Af diverse ældre literatur fremgår, at der i Danmark i det 14. århundrede levede en adelsslægt ved navn Jura, hvoraf alene to personligheder nævnes - Nicolaus af Jura og Herman af Jura. Det fremgår endvifere, at slægtens våben skulle være identisk med det våben, som kendetegnede en på samme tid eksisterende adelsslægt ved navn Flemming.
Udover tilsyneladende at skulle have haft identiske våben er begge slægter uddød i Danmark i samme århundrede.
Udfra en rationel lægmandsvurdering vil det kunne antages, at nævnte to falilier er en og samme.
Nicolaus overtager Saltø efter familien, Jacob Fleb. Udover at erhverve hovedbygningen hersker der en del tvivl om, hvor store jordarealer, der indgik i handelen. Det står imidlertid klart, at Folmer Folmersens (død eft.1338) sælger sine andele til Nicolaus og at Folmer Olufsen Lunge af Stadager købes ud af Nicolaus.
Ejerskabet varer dog kort, idet Nicolaus afgår ved døden i 1353 og sønnen Jure sælger gården til sin onkel Herman af Jura.
1353 - 1377
Konge i ejerperioden:
Kong Oluf II (1370-1387) Regentperiode: 1376 - 03.08.1387
Herman af Jura (†????)
Herman af Jura var forud for ejerskabet af Saltø høvedsmand på Næsbyhoved på Fyn. Han overtager efter Nicolaus af Jura dennes ejerskab af Saltø.
De jordbesiddelser som jf. Valdemar Sejrs Jordebog var dele af Krongodset og som ikke indgik i handlen med nevøen Jure, ejes af Benefikt von Ahlefeldt(†1360), som pantsætter sine besiddelser hos kong Valdemar IV.
1377 - 1386
Konge i ejerperioden:
Kong Oluf II (1370-1387) Regentperiode: 1376 - 03.08.1387
Ernst v. Gleichen (†1386)
1377 erhvervedes Saltø af den tyske adelsmand og greve, Ernst von Gleichen, hvis slægt på moderens side, stammer fra Valdemar den Store og hvis navn ikke må forveksles med anden tysk adelsslægt ligeledes med navnet "Gleichen". Den tyske adelsmand har derved formentlig følt sig knyttet til Danmark. Med grevens afgang til det hinsides, er slægten samtidigt uddød i Danmark.
Samme år som gården overtages, udsteder greven et brev hvoraf fremgår, at dronning Margrethe I har forkøbsret på gården, om den måtte afhændes - en indrømmelse der muligvs har forbindelse med, at en Benedikt von Ahlefeldt i 1353 havde pantsat visse besiddelser på Saltø og i Karrebæk til kong Valdemar.
Kongen indsætter Otte Jensen som lensmand for de besiddelser på Saltø og i Karrebæk, som henhører under Krongodset.
1386 - 1393
Konge i ejerperioden:
Dronning Margrethe I (1353-1412) Regentperiode: 23.08.1387 - 23.07.1396
Krongodset
I overensstemmelse med den erhvervede forkøbsret overtager Margrethe I Saltø efter grev Ernst von Gleichens død.
I 1387 afløses Otte Jensen af Fikke Moltke til Kyse(†tidl.1391) som lensmand for Saltø og Karrebæk, efter at Fikke Moltke netop havde overdraget alle sine jordbesiddelser til dronningen.
For allerede at forberede sit nye liv hinsides, forærer dronningen Saltø til den altid gofshungrende Roskilde Bispen i 1393.
1393 - 1536
Konge i ejerperioden:
Dronning Margrethe I (1353-1412) Regentperiode: 23.08.1387 - 23.07.1396
Erik af Pommern (1382-1459) Regentperiode: 01.01.1396 - 23.06.1439
Christoffer af Bayern (1416-1448) Regentperiode: 09.04.1440 - 06.01.1448
Christian I (1426-1481) Regentperiode: 01.09.1448 - 21.05.1481
Kong Hans (1455-1513 Regentperiode: 21.05.1481 - 20.02.1513
Kong Christian II (1481-1559) Regentperiode: 20.02.1513 - 13.04.1523
Kong Frederik I (1471-1533) Regentperiode: 13.04.1523 - 10.04.1533
Kong Christian III (1503-1559) Regentperiode: 04.07.1534 - 01.01.1559
Roskilde Bispestol
Dronning Margrethe forærede i 1393 Saltø og i 1396 Karrebæk til Roskilde Bispestol. Det antages, at Fikke Moltke efter overdragelsen af Saltø har fortsat sit virke som lensmand, men nu for bispestolen.
I 1456 indsættes Karl Markmand til Harrested(†tidl.1485) som lensmand. Herefter følger i 1468 Peder Jensen Væbner (halvegge) (†tidl.1494) til Vindingegård som lensmand og i perioden 1475-86 er væbneren, Jørgen Rud(†1505) lensmand.
Fra 1486-1501 forvaltes embedet af Joachim Daa (†1501). Han får i 1487 tingsvidne på, at der i 50 år ikke har været nogen, der anfægtede Saltø og Saltø Len. Han får endvidere i 1492 bevidnet, at Enø i 30 år har hørt under domkirken, modsat den almindelige opfattelse, at Enø var en del af Herregården Gavnø. Endvidere kan et tingsvidne 1501 fastslår, at hele Karrebæk sogn fra tidernes morgen retsmæssigt har været et selvstændigt birk.
Ved Joachin Daas død indsætter biskop, Niels Skaves sin halvbror, Godske Mogensen Bielke(†1508) som lensmand fra 1501-02.
I perioden 1502-14 har formentlig ikke været lensmænd på Saltø, men lenet er blevet forvaltet direkte fra bispestolen i Roskilde. I 1523 indsættes Tyge Brahe og igen i 1523-34 er Mikkel Brockenhuus(†1555) til Brangstrup og Damsbo lensmand for bispen. I 1522 udvidder bispen, Lage Urne godset ved at få skøde på Jonstrupgård. Fra 1534-36 fungerer Joachim Rønnow som lensmand.
I perioden hvor Roskildebispen ejede Saltø er en 2-etagers stenbygning med fuld kælder blevet opført nord for det 4-kantede tårn. Hvem der blandt forannævnte lensmænd har stået som bygherre vides ikke med bestemthed.
1536 - 1646
Konge i ejerperioden:
Kong Christian III (1503-1559) Regentperiode: 04.07.1534 - 01.01.1559
Kong Frederik II (1534-1588) Regentperiode: 01.01.1559 - 04.04.1588
Kong Christian IV (1577-1648) Regentperiode: 04.04.1588 - 28.02.1648
Krongodset
Ved reformationen 1536 indgår godset igen under Krongodset og fra 1536-39 er Mikkel Brockenhuus igen lensmand, men nu for kongen. I perioden 1539-51 er Burchardt von Boyneberg (ell. Bommelberg)(†1551) kongelig lensmand. Fra 1552-66 var Jens Truidsen Ulfstand(†1566) lensmand og han afløses for en kort bemærkning fra 1566-67 af sin bror Gregers Truidsen Ulfstand(†1582). Efterfølgeren er marsken, Frantz Brockcnhuus(†1569). Han udvider lenet med noget af Frue Klosters Gods.
1570-78 er Gregers Truidsen Ulfstand igen lensmand. Fra 1578-80 er Steen Brahe til Knudstrup(†1620) lensmand. Fra 1580-81 hedder lensmanden Jørgen Daa til Snedinge(†1598). Fra 1581-82 er Gregers Truidsen Ulfstand lensmand for tjedje gang.
Fra 1581-1636 var Peder Reedtz(†1607) til Tygestrup og hans hustru lensmand. Peder Reedtz kom efter sigende med Frederik II's dronning Sophie Amalie af Mecklenburg til Danmark da hun i 1572 som 16-årig skulle giftes med kongen. Den unge tyske junker vandt indpas hos Frederik II, men han havde allerede tjent i den danske hær under syvårskrigen 1563-1570. Den 25. Februar 1582 blev han gift med Karen Rostrup på Københavns Slot. Han var lensmand på Antvortskov, og Holbæk Slot, samt på Saltø fra 1581. Kongen forærede ham Tygestrup - det nuværende Kongsdal på Vestsjælland, samt Hørbygaard (ved Holbæk) til hans nyfødte søn. Han byggede om på Saltø i 1598.
Forleningen af Saltø var i slægtens eje indtil 1669. Da han døde, gik forleningen over til hans enke Karen Rostrup(†1636). De havde forleningen på livstid på afgift. Lenet var frit i 10 år mod at istandsætte bygningerne.
Fra 1637-46 var Laurids Ebbesen Udsen(†1646) til Donnerup og Tulstrup lensmand.
1646 - 1661
Konge i ejerperioden:
Kong Christian IV (1577-1648) Regentperiode: 04.04.1588 - 28.02.1648
Kong Frederik III (1609-1670) Regentperiode: 06.07.1648 - 09.02.1670
Valdemar Christian (†1556), greve til Slesvig og Holsten
Den 7. marts 1646 mageskiftede Christian IV Saltø til sin søn med Kirsten Munk Valdemar Christian, greve til Slesvig og Holsten mod Regstrup og Lyngballegård.
Greven solgte imidlertid Saltø allerede samme år til sin svoger, rigshofmester Corfitz Ulfeldt(†1664), under hvis landflygtighed fra 1651 godset var beslaglagt indtil Roskildefreden 1658. Der var 1651 i sognet ialt 55 gårde, som alle hørte under Saltø.
1661 - 1668
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik III (1609-1670) Regentperiode: 06.07.1648 - 09.02.1670
Krongodset
I 1661 inddrager kongen godset under Krongodset, da alt Ulfeldts gods beslaglægges. Saltø med Flakkebjerg Herred, Skelby sogn af Tybjerg Herred som grundstamme bliver til Saltø Len (Amt). I 1664-1670 udpeger kongen generalløjtnant Hans Ahlefeldt(†1694) som amtmand over det i denne periode bestående Saltø Amt. Amtet blev herefter som herrredet i øvrigt indlemmet i Korsør Amt.
1668 - 1681
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik III (1609-1670) Regentperiode: 06.07.1648 - 09.02.1670
Otto Pogwisch (1610-1684)
Otto Pogwisch blev hofjunker 1640 og var under krigen i Skåne 1644-45 fændrik under Hofkompagniet. Han besad flere høje embedsposter, og var en af kongens betroede mænd. Han blev 1648 lensmand for Frederiksborg Len og i 1649 tillige landkommissær på Sjælland. Under hovedstadens belejring havde han befalingen over Adelskompagniet og fra 1659 var han generalkrigskommissær.
I 1668 mageskiftede kongen Saltø, på omkring 92 tønder hartkorn samt fæstegårdene, mod Tygestrup og Hjermitslev til generalkrigskommissær, gehejmeråd Otto Pogwisch. Han havde imidlertid en meget rodet økonomi og med overtagelse af svigerfaderens gæld blev hans økonomiske forhold endnu dårligere, hvorfor han var nødsaget til at optage flere lån. Det hele brændte sammen for ham i 1681, hvorfor han var nødt til at sælge Saltø. Ved hans død i 1684 havde han stor gæld til kongemagten.
1681 - 1693
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik III (1609-1670) Regentperiode: 06.07.1648 - 09.02.1670
Kong Christian V (1646-1699) Regentperiode: 09.02.1670 - 25.08.1699
Knud Thott (†1702)
Adelsmanden Knud Thott var en energisk godsejer, som tillige ejede herregårdene Gavnø og Knudstrup. Varetagelsen af disse samt af hans høje embedsposter gjorde, at han i 1693 solgte Saltø til Matthias Numsen.
1693 - 1725
Konge i ejerperioden:
Kong Christian V (1646-1699) Regentperiode: 09.02.1670 - 25.08.1699
Kong Frederik IV (1671-1730) Regentperiode: 25.08.1699 - 12.10.1730
Mathias Numsen (†1731)
Oberstløjtnant Mathias Numsen blev gift med den berømte videnskabsmand, Ole Worms datter. Han gjorde karriere i hæren, og havde deltaget i Den skånske Krig mod svenskerne fra 1675 til 1679. I 1685 blev han udnævnt til oberst og blev udnævnt til generalkrigskommissær og gehejmeråd efter at have udvist gode evner som soldat og administrator. Han sikrede at kronens tilbagekøbsret på Saltø blev ophævet. I 1701 købte han en anden herregård, Fuglebjerggård og i 1722 lavede han en større tilbygning til Karrebæk Kirke, således at denne fremstod som en korskirke med parvise hvælvinger. 1725 solgte han Saltø til Carl Adolf von Plessen.
1725 - 1758
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik IV (1671-1730) Regentperiode: 25.08.1699 - 12.10.1730
Kong Christian VI (1699-1746) Regentperiode: 12.10.1730 - 06.08.1746
Kong Frederik V (1723-1766) Regentperiode: 06.08.1746 - 14.01.1766
Carl Adolph baron von Plessen (1678-1758)
Carl Adolf von Plessen var den første ejer af Saltø af slægten Plessen, som herefter skulle komme til at eje gården i mange år. På dette tidspunkt havde hovedgården en størrelse på 111 tønder hartkorn, kirketiende på ca. 36 tønder hartkorn samt 337 tønder fæstegårde under sig, hvilket betød, at Saltø altså var en herregård på en betydelig størrelse. Overkammerherre hos prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig - ligesom han i 1730 blev medlem af Gehejmekonseillet, som var datidens regering. Medlem af Statsrådet - tildelt Elefantordenen - Kurator for Vemmetofte Kloster - patron for Sct. Petri Kirke.
Privat var han en af landets største godsejere. Da han købte Saltø ejede han i forvejen Førslev, Harrested, Castrup, Fuglebjerg og Fodbygård og købte senere Gunderslevholm og sognene Tystrup og Halagerlille. På et tidspunkt ejede han 400 - 500 bundegårde dækkende de meste af Sydvestsjælland.
På alle disse godser gjorde han meget for at fremme sine bønders uddannelse, og han oprettede således skoler på de fleste af dem. Han oprettede Det Plessenske Fideikommis den 18.02.1757, som han overlod til sine nevøer, da han selv var ugift og barnløs.
1758 - 1763
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik V (1723-1766) Regentperiode: 06.08.1746 - 14.01.1766
Kong Christian VII (1749-1808) Regentperiode: 14.01.1766 - 13.03.1808
Frederik Christian Ludvig Scheel von Plessen (1717-1783)
Carl Adolf von Plessen var nært knyttet til Frederik IV's (1671-1730) broder, Prins Carl, Carl Adolf von Plessen havde en meget stærk indflydelse på kongen indtil 1733, hvor det kom til et politisk brud mellem de to. og han ejede udover Saltø også Førslevgård, Harrested, Gunderslevholm, Kastrup, Fuglebjerggård, Fodbygård og Dronningelund. Sine godser gjorde han til et fideikommisgods, hvilket vil sige, at godset blev båndlagt til at skulle bruges til slægtens fremtidige underhold. Carl Adolph overdrog i sit testamente Saltø og Harrested til brodersønnen, amtmand, senere gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen.
1801 - 1819
Konge i ejerperioden:
Kong Christian VII (1749-1808) Regentperiode: 14.01.1766 - 13.03.1808
Kong Frederik VI (1768-1839) Regentperiode: 14.04.1784 - 03.12.1839
Mogens Scheel von Plessen (1778-1819)
Mogens Scheel-Plessen var søn af gehejmekonferensråd Christian Ludvig Scheel von Plessen. Han arvede 1801 stamhuset Fusingø med Fussingø, Selsø og Lindholm og fideikommisserne Saltø og Harrested. Han blev 1795 student og tog i 1800 juridisk embedseksamen. 1801 blev han kammerjunker og 10 år efter blev han befalingsmand over kystmilitsen og karakteriseret kaptajn med ret til at bære Arméens felttegn.
Den 1. august 1805 giftede han sig ikke-standsmæssigt med opvartningspigen, Annette Margrethe Lund. Parret blev dog senere skilt. Han døde barnløs, og godserne gik til farbroderens søn, greve Mogens Joachim Scheel-Plessen.
1819 - 1853
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik VI (1768-1839) Regentperiode: 14.04.1784 - 03.12.1839
Kong Christian VIII (1786-1848) Regentperiode: 03.12.1839 - 20.01.1848
Kong Frederik VII (1808-1863) Regentperiode: 20.01.1848 - 15.11.1863
Mogens Joachim Scheel-Plessen (1782-1853)
Mogens Joachim von Plessen var søn af kammerherre Christian Frederik Scheel-Plessen og Margaretha von Rumohr. Han ejede Sierhagen i Holsten, arvede Saltø, Harrested, Lindholm og stamhusene Fussingø og Selsø. Han blev dansk lensgreve 29. september 1829, hvorved han tog navnet Scheel-Plessen, og alt gods blev samlet i Det grevelige Scheel-Plessenske Forlods 6. marts 1830. Han var Storkorsridder af Dannebrogordenen, gehejmekonferensråd og kammerherre.
20. august 1808 ægtede han Margaretha Wilhelmine von Hedemann, med hvem han blev far til:lensgreve, Wulff Heinrich Bernhard Scheel-Plessen - baron, Carl Theodor August Scheel-Plessen senere tysk greve - baron, Otto von Plessen.
1853 - 1892
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik VII (1808-1863) Regentperiode: 20.01.1848 - 15.11.1863
Kong Christian IX (1818-1906) Regentperiode: 15.11.1863 - 29.01.1906
Carl Theodor August baron Scheel-Plessen til Selsø, Harrested & Saltø (1811-1892)
Carl Theodor August greve Scheel-Plessen søn af Mogens Joachim Scheel-Plessen overtager Saltø efter faderens død.
Efter begivenhederne i 1864 blev han preusssisk overpræsident i Slesvig-Holsten. Han blev i 1888 preussisk greve, kendt som leder af den holstenske opposition i 1850-erne.
1892 - 1924
Konge i ejerperioden:
Kong Christian IX (1818-1906) Regentperiode: 15.11.1863 - 29.01.1906
Kong Frederik VIII (1843-1912) Regentperiode: 29.01.1906 - 14.05.1912
Kong Christian X (1870-1947) Regentperiode: 14.05.1912 - 20.04.1947
Wulf Christian August baron von Plessen af Scheel til Saltø (1854-1924)
Ved Carl Theodor August greve Scheel-Plessens død 1892 skiltes godset fra Harrested, idet Saltø arvedes af sønnen Wulf Christian August, tysk korvetkaptajn. Under Første Verdenskrig var han marineattaché ved det tyske gesandtskab i København. I 1896 nedbrænder væsentlige bygningsdele af Saltø.
1924 - 1925
Konge i ejerperioden:
Kong Christian X (1870-1947) Regentperiode: 14.05.1912 - 20.04.1947
Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen af Scheel til Saltø & Harrested(†1924)
Efter Wulf Christian August von Plessen fulgte broderen, Gustav Friedrich Hugo baron von Plessen. Han var preussisk ritmester og havde i 1892 også overtaget Harrested, som herved atter forenedes med Saltø, men han døde imidlertid samme år.
1925 - 1948
Konge i ejerperioden:
Kong Christian X (1870-1947) Regentperiode: 14.05.1912 - 20.04.194 7
Kong Frederik IX (1899-1972) Regentperiode: 20.04.1947 - 14.01.1972
Magnus Carl August Wilhelm Otto baron von Plessen til Lindholm (1890-1948)
Han arver Saltø efter sin farbror Gustav Friedrich Hugo ved dennes død i 1925. Ved faderens død i 1932 arver han også Selsø-Lindholm godser. Ved lensafløsningen afgaves fra Saltø ca. 55 ha. udstykningsjord.
Baronen var dansk statsborger og ved sin død i 1948 var han barnløs. Se nederst  om arvesagen.
1948 - ????
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik IX (1899-1972) Regentperiode: 20.04.1947 - 14.01.1972
Dronning Margrethe II (1940-????) Regentperiode: 14.01.1972 - ????
Carl-Alexander Magnus Hans-Eric lensgreve Scheel-Plessen til Saltø (1942-????)
Tysk kaptajn
???? - ????
Konge i ejerperioden:
Kong Frederik X (1968-????) Regentperiode: ??.??.???? -
Carl Christian Ferdinand lensgreve Sheel-Plessen (1981-????)
Koriosum
I forbindelse med retsopgøret efter 2. Verdenskrig foregik der et mærkværdigt arveskifte på Saltø.
Ved lov nr. 132 af 30.03.1946 var det besluttet, at al ejendom i Danmark, som tilhørte tyskere skulle konfiskeres.
Ved et tragisk biluheld den 11. august 1948 mister Magnus Carl von Plessen livet. Han var dansk statsborger og ejer af godserne, Fussingø og Saltø.
Da han var barnløs var Saltø testamenteret til hans nevøsøn.
Denne nevøsøn, Carl von Plessen var imidlertid uden dansk statsborgerskab, hvorfor han jf. gældende dansk lov ikke var arveberettiget.
- Således var der altså ingen arvinger til Saltø og godset burde derfor, i overensstemmelse med dansk retspraksis, overgå til statens ejendom.
Tilsyneladende var forholdet det samme for så vidt angik Fussingø. Her var heller ingen arveberettigede, som kunne leve op til gældende lovgivning.
Af endnu uforklarlige årsager blev enden på denne arvehistorie, at staten overtog Fussingø, men at Saltø blev overdraget dets nuværende ejer, Carl-Alexander Magnus Hans-Eric Scheel-Plessen, som til lejligheden tildeltes dansk statsborgerskab.